Træk af historien om Hinnerup og Omegns Jagtforening

 Foreningen blev oprettet i 1932, og har siden tilbudt medlemmerne mange forskellige jagtrelaterede aktiviteter i og omkring Hinnerup by.

 I mange år havde foreningen en flugtskydebane på Tørvevej i Tinning, og da den blev lukket arbejdede man i mere end 10 år på at etablere skydebanen i Søften – tæt ved motorvejen og knallertbanen. Skydebanen blev åbnet den 16. august 2003 af daværende borgmester i Hinnerup – Niels Berg. Siden da har skydebanen været et vigtigt aktiv for foreningen og dens medlemmer, og der er flere gange siden sket forbedringer og investeringer i nye faciliteter – sidst et nyt opvarmet klubhus og mødelokale.

Foreningen har i hele sin levetid arrangeret en række andre tilbud for medlemmerne indenfor træning af jagthunde, jagthornsblæsning og riffelskydning. Der har endvidere været arrangeret kurser i knivfremstilling, tilberedning af vildtretter, andejagter og havjagter, foredrag og sommerudflugter med meget mere.

Foreningen hører under Danmarks Jægerforbund, og ved tegning af medlemskab bliver man også medlem heraf, hvorfra man modtager medlemsbladet Jæger. Man har desuden mulighed for at tilmelde sig kurser i regi af forbundet – ofte til en fordelagtig medlemspris. Se om forbundets medlemstilbud via linket nederst på siden.

Foreningen har ca. 300 medlemmer. Er du interesseret i at blive medlem - eventuelt som ekstraordinært medlem - så kontakt foreningens formand eller se HER

Foreningens vedtægter finder du HER

Nedenfor artikler i forbindelse med indvielsen af skydebanen i 2003:

20030820_Indvielse1.jpeg

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/